Udskriv anvendelseseksempel

Udsparing i træ med rund- og dyksav og arbejdsbord MFT/3

Udsparing i træ
Ved udsparing i træ dannes en åbning, som et andet udskåret emne kan indføjes i – sådan dannes en fast samling. I dette anvendelseseksempel beskrives, hvordan du nemt laver udsparinger og sammenføjer træemner.

    Beskrivelse

    Især ved arbejde på byggepladsen forekommer der ofte tilpasningsopgaver. Lister, lægter, rammetræ eller lignende skal udspares eller notes for f.eks. at gå hen over kabler eller rør.
     
    Med TS 55 REBQ Plus og MFT /3 fra Festool er det hurtigt og sikkert at spare ud i træ.

    Maskiner/tilbehør

    I dette anvendelseseksempel anbefales følgende maskiner og tilbehør:

    Alternative maskiner

    Du kan også bruge følgende maskiner og tilbehør:

    Forberedelse/indstilling

    • Føringsskinnen indstilles til arbejdsemnets tykkelse. For at skinnen ikke giver efter ved savning af smalle lister, skal der lægges træstykker eller emner med samme tykkelse under.

      +
      Indstilling af føringsskinnen til arbejdsemnets tykkelse
    • På samme måde som ved bordrundsave kan der arbejdes med anslag på arbejdsbordet. Til det formål anvendes anslagsrytteren (medfølger).

      Til opspænding kan man anvende såvel spændeelementerne MFT-SP, skruetvingen FSZ 120 som én-hånds-tvingen FS-HZ 160.

      +
      På arbejdsbordet kan der arbejdes med anslag

    Fremgangsmåde

      • Indstil anslagsrytteren til længden ved hjælp af markeringerne på emnet.
      • Kanten af overfladebeskytteren på føringsskinnen indstilles til skærelinjen. Forinden skal rund- og dyksaven indstilles til føringsskinnen uden spillerum, og der saves ind i overfladebeskytteren.
      • Indstil skæredybden på rund- og dyksaven, og tilslut støvsugeren.

      +
      Indstilling af anslagsrytteren til længden
    • Ved at forskyde emnet med savklingens bredde bliver udskæring mulig:

      • Tænd rund- og dyksaven, og sav ind i træstykket.
      • Forskyd emnet med savklingens tykkelse, og sav igen ind i emnet. Gentag denne procedure, indtil udsparingen er færdig.

      Sørg under savningen for, at føringsskinnen altid ligger komplet an mod træet. Derfor bliver emnet altid forskudt mod højre ved udsparingen.

      +
      Ved at forskyde emnet bliver udskæring mulig
    1. Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.

      Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.